Skip to main content

Din dyrlæge på Frederiksberg

Velkommen til Amicis DyreklinikVi har omsorg for dit familiedyr og kæledyr. 

Når du kommer til os med dit kæledyr eller familiedyr, vil vores erfarne dyrlæger altid undersøge dyret og skabe sig et overblik over dets almene tilstand. På baggrund af en dialog mellem dig og vores dyrlæger er der mulighed for at lave yderligere undersøgelser for at stille den rette diagnose af årsagen til de problemer eller den sygdom, dyret kommer med.

​Der kan blive tale om en medicinsk behandling af dit familiedyr, og vores dyrlæger kan almindeligvis udlevere den nødvendige medicin, så du straks kan begynde på behandlingen.

​Nogle gange er det nødvendigt med flere undersøgelser i form af laboratorieprøver af blod, urin, afføring eller vævsprøver. Nogle prøver undersøger vi som dyrlæge selv. Andre prøver sendes til eksterne veterinære laboratorier.

​I nogle tilfælde er der brug for røntgenfotografering som et middel til at stille en diagnose. Måske giver vores dyrlæge, dyret et beroligende middel, så røntgenundersøgelsen ikke bliver en ubehagelig oplevelse. I løbet af ganske få minutter har vi billeder klar, så vi har sikkerhed for dyrets tilstand.

Åbningstider

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 17:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Priser

Amicis Dyreklinik tilbyder en række behandlinger, hvor priserne er faste – som eksempelvis vaccination, tandrens og lign. Andre sygdoms- eller behandlingsforløb kan være uforudsigelige og derfor svære at prissætte. Find vores prisliste her og kontakt vores klinik, hvis du har spørgsmål til en behandling eller til dit kæledyrs sygdom.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandlinger, hvis du oplever en ændring i dit kæledyrs adfærd, eller hvis det udviser symptomer på sygdom eller skader.

Kirurgisk behandling foretages af vores dyrlæge

Hvis der er behov for kirurgisk behandling, foretager vores dyrlæge operationen på vores moderne operationsstue, som er udstyret med både narkose- og overvågningsudstyr. Vi har fokus på kvalitet og høj sikkerhed i vores arbejde, og al behandling er individuelt tilrettelagt til netop dit kæledyr.

​Vi følger patienten opmærksomt under opvågning efter narkosen, og vores dyrlæge sørger for omsorg og pleje under hele opholdet hos os på Amicis Dyreklinik. Vi holder dig løbende orienteret i processen, og vi instruerer dig grundigt i pasning af kæledyret efter operationen.

Amicis Dyreklinik ligger på Frederiksberg men vi servicerer kunder fra hele København, Vesterbro og Nørrebro.

Vores dyreklinik har specialiseret sig i behandling af kæledyr som hunde, katte, kaniner, marsvin og andre smådyr.

​Vi lægger stor vægt på omsorg for kæledyret og vores dyreklinik vejleder gerne dig som kæledyrsejer i den bedst mulige pleje og pasning. Når et kæledyr bliver bragt til os, er det ofte fordi, det har behov for undersøgelse eller behandling.

​Som din dyreklinik sørger vi for, at du får en grundig indsigt i dit dyrs helbredstilstand, vi fortæller dig om mulige behandlinger, og vi hjælper dig med en plan for fremtidigt forebyggende indsats. 

Vores dyrlæge på Frederiksberg er lokaliseret et stenkast fra Frederiksberg Centret og Aksel Møllers Have.

Den centrale placering gør, at du som kunde nemt kan nå os fra alle Københavns hjørner. Vores kundeportefølje begrænser sig nemlig ikke kun til Frederiksberg-borgere, og vi hjælper hellere end gerne dig og dit kæledyr uanset hvor i landet, I måtte komme fra.

Hos Amicis dyreklinik forstår vi hvor uvant en situation, dét at tage til dyrlægen kan være for dit kæledyr. Derfor gør vi en dyd ud af at få dig og dit kæledyr til at føle jer så hjemme som muligt. En tur til dyrlægen kan være angstprovokerende og ubehagelig, men hos vores dyrlæge på Frederiksberg er komfort og tryghed i højsædet. Dette gælder både, når det kommer til kæledyr såvel som ejer.

Vi lægger stor vægt på at skabe et trygt og behageligt miljø i vores dyreklinik på Frederiksberg, og byder jer derfor varmt velkommen ved ankomst. Uanset om der er tale om et ganske simpelt rutinetjek eller en større operation, sørger vi for at tage godt hånd om dit kæledyr og imødekomme de behov, I nu måtte have. Vores kompetente hold af dyrlæger og veterinærsygeplejersker elsker alle dyr, hvilket skinner igennem i vores service. 

Faglig kvalitet

Vi er kvalificerede og fagligt dygtige dyrlæger, som vil gøre vores ypperste for, at dit kæledyr modtager den rette behandling, samt føler sig tilpas i vores klinik. Hos vores dyrlæge på Frederiksberg sørger vi konstant for at dygtiggøre os yderligere på vores område og udvikle vores kompetencer indenfor behandling af kæledyr.

Alle typer af kæledyr er velkomne på vores klinik og vi er specialiserede i at behandle hunde, katte og smådyr. Uanset hvilken slags behandling du kommer ind for, vil dit kæledyr altid være i centrum. Alle vores behandlere har bred erfaring indenfor faget og dit kæledyr er derfor altid garanteret en smertefri behandling. Hos Amicis dyreklinik sætter vi os nøje ind i dit kæledyrs sygdomshistorie, og er grundige i vores diagnosestilning for dit kæledyrs helbreds skyld.

Vi tilbyder desuden også generel vejledning angående spørgsmål eller problemer, som ikke nødvendigvis kræver direkte behandling fra vores side såsom slankekure, loppekure og renlighed hos dit kæledyr. Vores dyreklinik på Frederiksberg ønsker at være i tæt dialog med dig om dit kæledyrs helbred, uanset hvilken tilstand det måtte dreje sig om.

×
Menu
Ring op